Dagen i Elsted SFO

November – uge 45 & 46

Michael styrer børnene igennem en fantasileg med gåder, huler, eventyr og magiske skatte. Alt sammen med rollespillet Dungeons & Dragons som løs grundramme.

Rita har indkøbt et bjerg af glatte kakler som man kan dekorere med tuscher. Det kan blive til flotte julegaver, pynt til værelset eller måske en pæn bordskåner?

Mette dekorerer det flotteste nisselandskab i SFO. Børnene er med hele vejen og sammen får de skabt små narrativer, sjove scener og lidt dejlig julestemning

November – uge 45 & 46

Naiimo laver smykker med børnene. Og i anledningen af den kommende juletid kan det jo ske at nogle af dem bliver til gaver.

Gitte åbner for glasværkstedet. Derinde kan man lave fingerringe af glas, skåle af glas og flot julepynt der kan genbruges år efter år

Djidji er i Hamborg i disse 14 dage. Der præsenterer hun børnene for nye, kreative projekter. Bl.a. fuglehuse, brætspil som kryds og bolle samt de evigt-gode træskydere

November – uge 47 & 48

Rita pynter trærammer med alt mulig slags pynt. Klar til et flot familiefoto eller måske et billede af jeres yndlingskæledyr.

I skolegården har Lauge smeltet stearin man kan dyppe sine egne lys med. Børnene laver to lys af gangen og det tager ca 30-40 min. fra man starter til man er færdig

Gitte laver hemmelige julegaver i glasværkstedet. Det er nogle af de ting man normalt kan lave i glas, som skåle og pynt. Men i disse uger har det et twist så det er godt til gaver til voksne.

November – uge 47 & 48

Bjørn har designet et Escape Room i mørkerummet. Det er ikke uhyggeligt, men det kræver at man er skarp og følger godt med. Børnene deltager i hold og det plejer at tage ca 10 min. før de er brudt ud.

Susanne syr puder med børnene. Det er sjovt for alle aldre, så specielt 0. og 1. årgang kan få et første indtryk af den fede verden af synåle, tråde og stof.

Udover alt det andet laver flere pædagoger hemmelige værksteder med børnene hvor vi laver julegaver til de voksne. Dette foregår dels på baserne og dels på enkelte værksteder.